ANNONCE

Nogle mennesker har brug for mere ro og forudsigelighed end andre. Det kan gælde en borger på et botilbud, der bliver overvældet af mange indtryk, eller en ældre borger med demens, som oplever utryghed, når de vante rutiner ændrer sig.

I sådanne situationer er løsningen ikke nødvendigvis flere aktiviteter eller flere mennesker omkring borgeren. Nogle gange er der snarere behov for én erfaren medarbejder, som har tid til at være nærværende, forstå situationen og skabe en tryg ramme.

Det er her, socialpædagogisk skærmning kan være relevant.

Skærmning handler om støtte, ikke om at isolere mennesker

Ordet skærmning kan give indtryk af, at et menneske skal holdes adskilt fra andre. Men i en pædagogisk sammenhæng handler indsatsen ofte om noget ganske andet. Formålet er at tilpasse omgivelserne og støtten, så borgeren oplever færre belastninger og bedre mulighed for at finde ro.

Det kan eksempelvis betyde, at en medarbejder hjælper med at skabe overblik over dagens aktiviteter, begrænser unødige sanseindtryk eller tilbyder en rolig samtale, før en situation bliver vanskelig.

Det kræver faglig indsigt at vurdere, hvad der hjælper det enkelte menneske. V-O-V, også kendt som Vagter og Vikarer, tilbyder specialiseret tryghedspersonale, der arbejder med skærmning på blandt andet plejehjem og botilbud.

Virksomheden tager udgangspunkt i en personcentreret og pædagogisk tilgang, hvor relationer, afledning og konfliktnedtrapning er centrale elementer.

En vigtig del af arbejdet er det, man kalder low arousal. Det betyder blandt andet, at medarbejderen forsøger at bevare roen, tilpasse sine forventninger og undgå unødige konfrontationer.

Hvis en borger reagerer med uro, kan medarbejderen eksempelvis sænke tempoet, give mere plads eller ændre måden, en aktivitet bliver præsenteret på. Målet er ikke at kontrollere borgeren, men at støtte vedkommende med respekt for både selvbestemmelse og værdighed.

Forskellige mennesker kræver forskellige former for støtte

Behovet for skærmning kan opstå i mange sammenhænge. På et plejehjem kan en borger med demens blive utryg, når der sker ændringer i de daglige rutiner. Borgeren kan have svært ved at forstå, hvad der foregår, eller give udtryk for sine behov.

Her kan genkendelighed, rolig kommunikation og gennemgående medarbejdere være vigtige elementer. På et botilbud kan en borger have behov for tættere støtte i bestemte situationer, eksempelvis ved store forandringer eller aktiviteter med mange sanseindtryk.

Inden for psykiatrien og det specialiserede socialområde kan der ligeledes være situationer, hvor en borger har brug for en særligt tilrettelagt, tryghedsskabende indsats. Fælles for situationerne er, at hjælpen skal tage udgangspunkt i mennesket frem for alene i den adfærd, omgivelserne oplever.

En borger, der virker frustreret eller trækker sig fra fællesskabet, kan eksempelvis være påvirket af overstimulering, usikkerhed eller vanskeligheder ved at kommunikere et behov. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad der ligger bag reaktionen, inden indsatsen tilrettelægges.

V-O-V har base i Gedsted i Nordjylland og tilbyder pædagogiske og socialpædagogiske medarbejdere til opgaver i hele Danmark. Virksomhedens medarbejdere har ifølge V-O-V mindst to års relevant praksiserfaring, og bemandingen tilpasses den konkrete borger og opgave.

Indsatserne skal samtidig fungere inden for arbejdsstedets eksisterende faglige rammer. Tryghedspersonale supplerer den daglige indsats og erstatter ikke eventuel sundhedsfaglig behandling eller pleje.

Et godt skærmningsforløb kræver fælles forståelse

Når et plejehjem eller botilbud får ekstern hjælp, er det vigtigt, at samarbejdet begynder med en grundig forventningsafstemning.

Den enkelte borger har sin egen historie, sine egne præferencer og sine egne måder at vise utryghed på.

Den viden ligger ofte hos de medarbejdere, som kender borgeren bedst.

Derfor bør der være en tæt dialog mellem det faste personale, ledelsen og den eksterne medarbejder.

Inden et skærmningsforløb begynder, kan det være relevant at afklare:

• Hvad skaber utryghed? Er der bestemte situationer, lyde, aktiviteter eller forandringer, som borgeren reagerer på?
• Hvad hjælper allerede? Hvilke rutiner, aktiviteter og kommunikationsformer giver borgeren tryghed?
• Hvem har det faglige ansvar? Hvordan fordeles opgaver og beslutninger mellem arbejdsstedet og den eksterne medarbejder?
• Hvordan følges der op? Hvornår vurderes indsatsen, og hvordan bliver eventuelle ændringer aftalt?

V-O-V arbejder med en fast koordinator, der hjælper med at afklare opgaven, vælge relevante medarbejdere og følge op på samarbejdet.

Det kan være særligt værdifuldt ved længerevarende forløb, hvor kontinuitet og gensidig tillid spiller en stor rolle.

Hvis en borger har brug for ekstra støtte over en periode, kan det være en fordel at begrænse antallet af forskellige medarbejdere.

Det giver bedre mulighed for at lære borgerens signaler og behov at kende.

Samtidig bør en skærmningsindsats altid tage hensyn til borgerens rettigheder og selvbestemmelse. Eventuelle indgreb kræver særskilt lovgrundlag og kan ikke blot begrundes med, at en situation er vanskelig.

Den bedste indsats er derfor ikke nødvendigvis den mest omfattende, men den, der er tilpasset behovet og griber mindst muligt ind i borgerens hverdag.

For arbejdssteder med borgere, der har brug for særlig støtte, kan erfarent tryghedspersonale være en hjælp til at skabe mere stabile rammer.

Når der er tid til nærvær, faglig refleksion og tæt samarbejde, bliver det lettere at møde borgeren med den ro og respekt, som alle mennesker har krav på.